Af Peter Staun Kastholm, direktør, TAMU
Sommerferien nærmer sig, og hos TAMU kan vi se tilbage på nogle uger, der har været noget anderledes end normalt. Over fire uger har DR1 vist dokumentarserien ”Håbet i Himmerland”, som er optaget på TAMU Vitskøl, og som giver et indblik i, hvad det vil sige at være TAMU-elev.
Serien er produceret på initiativ af tv-produktionsselskabet Monday, som henvendte sig til os for mere end et år siden. ”Håbet i Himmerland” blev kun til virkelighed, fordi Monday lagde vægt på begreber som etik, empati og ordentlighed – og fordi elever fra TAMU Vitskøl sagde ja til at dele deres historier og give et ærligt indblik i de kampe, de kæmper for at komme videre i livet. Dertil kommer, at også medarbejderne i Vitskøl tog godt imod idéen om at skildre deres indsats for at hjælpe de unge videre.
Som serien afdækker, er det ikke alle vores elever, som tingene lykkes for. Men viljen, drømmene og håbet står stærkt i seriens afsnit. For os i TAMU har ”Håbet i Himmerland” givet et unikt indblik i de unges liv – også når vi som voksne ikke er til stede. Et liv, hvor de både kæmper med ønsket om forandring og evnen til at gennemføre den.
Jeg har den største respekt for de unge, der sagde ja til at medvirke. Det kræver mod at stille sig frem. Jeg håber virkelig, at de mest af alt vil kunne se tilbage på deres deltagelse som en god oplevelse.
Som i alle andre serier og tv-programmer var det ikke alt, der kom med. Seerne så eksempelvis langtfra alle de samtaler, som medarbejdere og elever har i hverdagen - om elevernes udfordringer, deres drømme og deres muligheder.
Seriens fokus var på de unge og i mindre grad på TAMU og den pædagogik, vores indsats er baseret på. Men jeg håber, at seerne fik i hvert fald en flig af et indtryk af, at vores tilgang er, at man altid kan handle anderledes i morgen. Vi lærer de unge, at alle handlinger har en konsekvens. Vi hjælper dem til at være en del af et arbejdsfællesskab – med det mål, at så mange af dem som muligt bliver myndiggjort og kan forsørge sig selv.
Vi møder vores elever med en arbejds- og konsekvenspædagogik, hvor de udfordres af en normalitet og et sæt faste rammer, som ikke tidligere har præget deres liv. De lærer at komme til tiden, finde mening i at yde i et arbejdsfællesskab og blive mødt med gennemskuelige forventninger. De er med til at producere rigtige varer og tjenesteydelser til virksomheder og offentlige institutioner. De seneste måneder har TAMU-elever fx lavet nye bindingsværksstolper til Rosenfeldt Gods, bygget kasser til en ny sansesti i Jyderup og bidraget til madfestivalen Sol over Gudhjem.
Arbejds- og konsekvenspædagogikkens sociale læring indebærer, at man lærer at være social gennem arbejdet. Det lærer mange unge bedre ved at være en del af et arbejdsfællesskab end ved at sidde i et klasselokale og modtage teoretisk undervisning. I arbejdsfællesskabet er det ikke de unge selv som individer og deres fremtræden på sociale medier, der konstant er i centrum. Det vigtige er, at man gør noget sammen med andre.
Vi har dokumentation for, at vores indsats virker, men vi ved også, at vi kunne gøre endnu mere, hvis midlerne var til stede. Derfor glæder vi os meget over de første tilkendegivelser fra den nye regering om, at det er intentionen af videreføre arbejdet med Ungeløftet – en indsats som blev sat i gang sidste år, hvor der bl.a. er afsat 2,3 milliarder kroner over ti år målrettet unge, som hverken er i job eller under uddannelse. Formålet er at løfte de unge tættere på arbejde eller uddannelse og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber. Når vi er tilbage efter sommerferien, er vi hos TAMU klar til at yde vores bidrag til indsatsen.
God sommer!