Har I brug for ufaglært arbejdskraft eller en ny lærling? Så kan det være den rigtige løsning at ansætte en medarbejder, der er uddannet hos TAMU.
TAMU er en praktisk uddannelse, som udvikler sig i takt med arbejdsmarkedets behov. Uddannelsesforløbet er 34 uger. Eleverne på TAMU er 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder har haft svært ved at gennemføre en uddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvis jeres virksomhed bliver arbejdsgiver for en medarbejder med TAMU-uddannelse, får I en medarbejder, som er blevet uddannet gennem praktisk arbejde, og som derudover er blevet mødt med de samme krav, som man møder på en arbejdsplads. TAMU lægger bl.a. vægt på, at de unge udviser mødestabilitet og vilje til at gøre en indsats.
Hvis I ansætter en medarbejder med TAMU-uddannelse, giver I et ungt menneske en ny chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Hvis I vil ansætte en TAMU-elev, har I mulighed for, at I og eleven ser hinanden an i en virksomhedspraktikperiode på max. 2 uger, hvor eleven får godtgørelse fra TAMU.
Uddannelser hos TAMU
- Bygningsservice
- Ejendomsservice
- Metalindustri
- Naturbrug
- Transport og lager
- Kantine
- Rengøring
- Turisme og service
Eksempler på stillingsbetegnelser
Tidligere TAMU-elever har fået job som fx:
- Arbejdsmand
- Bygningsarbejder
- Chauffør
- Chaufførmedhjælper
- Ejendomsmedhjælper
- Ejendomsserviceassistent (ufaglært)
- Gartneriarbejder
- Gartnerimedhjælper
- Kantinemedhjælper
- Køkkenmedhjælper
- Lagermedarbejder
- Landbrugs-/jordbrugsmedhjælper
- Metalarbejder (ufaglært)
- Naturplejer
- Operatør
- Opvasker/afrydder
- Produktionsarbejder
- Rengøringsassistent
- Ufaglært serviceassistent
- Servicemedarbejder
- Tjener (ufaglært)
Derudover har en TAMU-uddannelse i mange tilfælde fungeret som springbræt til en læreplads.
Nærmere oplysninger
Ønsker du som arbejdsgiver yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte nærmeste TAMU-center.
Du kan også læse mere om TAMU i denne brochure.