Youtuberen Benjamin Hav er denne gang taget ud forbi det originale TAMU-center, hvor unge, som ikke passer ind på de klassiske uddannelsesinstitutioner, får muligheden for et jobrettet uddannelsesforløb, der er mere praktisk orienteret. På TAMU-centrene griber de de unge, som måske er havnet i en skidt løbebane med fx misbrug, kriminalitet og lignende, og giver dem en ordentlig røvfuld succesoplevelser – noget, få af dem har nydt godt af tidligere. Benjamin taler undervejs med direktøren for det hele, Peter Staun Kastholm, der fortæller om arbejdet med de unge. Herefter møder han Frederik, der tidligere stiknarkoman, som med hjælp fra bl.a. TAMU blev clean, før Benjamin til sidst får en lektion og en snak med den metalkyndige Nikolaj, der er tidligere kriminel og indsat. Nikolaj bor i øjeblikket på TAMU-centret og aldrig har værdsat livet så meget – selvom han stadig ikke har fået en bonus... God fornøjelse!
Unge med udfordringer får ofte en diagnose hæftet på sig. Dermed bliver de typisk set som en art patienter, som man skal hjælpe med terapi, omsorg og evt. medicinsk behandling. Men der er også en del af de unge, som har brug for noget andet. Det er unge, som er bedre hjulpet, når vi tror på det potentiale, de indeholder. Når vi tror på deres vilje til at vælge en ny vej i livet.
Gennem 50 år har TAMU hele tiden været på vej mod noget nyt. Vi har bygget nye værksteder, udvidet med nye lokationer, medvirket til forsøg for nye målgrupper og arbejdet målrettet for at blive et reelt landsdækkende tilbud. Det har kun kunnet lade sig gøre i kraft af et stærkt kollektiv, der hele vejen igennem har ønsket at bringe konsekvenspædagogikken og TAMU ind i fremtiden.
Ofte bliver forskellige nye ideer præsenteret som den rigtige vej til at afhjælpe problemet med mangel på arbejdskraft og samtidig et stort antal unge uden for arbejdsmarkedet. Men hvis man virkelig vil have flere udsatte unge i job, er der ingen grund til at opfinde nye projekter. I stedet bør man udvide de indsatser, som har en dokumenteret effekt.
TAMU's direktør Peter Staun Kastholm hører ind imellem det synspunkt, at der er en gruppe unge, som det ikke kan betale sig at gøre mere for. "Hos TAMU er vi lodret uenige. Alle unge bør have en chance. Alle rummer et potentiale, uanset hvor mange bump de har haft. Alle unge kan hjælpes til at opnå en selvrespekt, som de måske aldrig har haft før," skriver Peter Staun Kastholm i dette blogindlæg.
I oktober 2023 har TAMU's direktør Peter Staun Kastholm 25 års jubilæum som TAMU-ansat. Gennem hele sit arbejdsliv har han været drevet af et brændende ønske om at gøre en indsats for unge, som mange andre har opgivet. - Sammen med hver enkelt elev forsøger vi at tro på en ny start og endnu en chance, selv om alt andet er gået galt, siger Peter Staun Kastholm i forbindelse med jubilæet.
Udsatte unge, der har gennemført en uddannelse hos TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser), begår i mindre grad kriminalitet end tilsvarende udsatte unge, som ikke har gået på en TAMU-skole. Det viser undersøgelsen ”Beskæftigelses- og samfundsøkonomiske effekter af TAMU”, som er gennemført af LEAD IMPACT.
Partierne bag Finansloven 2023 har afsat 17 mio. kr. til TAMU, som vil etablere nye centre i Nordvestsjælland, Sønderjylland og Midt-/Vestjylland. - Det er positivt, at politikerne selv med en meget stram finanslov har valgt at tilgodese udsatte unge, siger Per C. Jespersen, formand for TAMU.
Unge, der har gennemført et TAMU-forløb, er markant bedre til at komme i job og forsørge sig selv end andre sammenlignelige unge, der ikke har fulgt forløbet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af LEAD – IMPACT (LEAD), som har målt de beskæftigelses- og samfundsmæssige effekter af TAMU.
Netavisen Altinget bragte den 12. november 2021 dette debatindlæg: Vi kan nå udsatte unge ved at give dem tillid, ansvar og arbejde – og støtte dem i at holde fast. Vi kan give dem arbejdsfællesskaber med rigtige kolleger, hvor deres indsats betyder noget for andre. Sådan får de betydning gennem deres indsats og bidrag. Der er ingen grund til, at man opfinder nye projekter eller institutioner, som man ikke kender effekten af. Vi opfordrer til, at man politisk opprioriterer tilbud som TAMU, der har dokumenteret virkning.
De gode relationer mellem faglærere og elever på TAMU opstår gennem det praktiske arbejde. Praktisk arbejde danner både grundlag for elevernes sociale og faglige læring indenfor 8 forskellige brancheområder. I TAMU øver eleverne ikke deres fag for sjov, men fordi der altid er en kunde, som skal bruge en ydelse eller produktion. En nødvendighed, der gør, at der altid er alvor forbundet med både kvaliteten af håndværket og levering til tiden. En kunde i Odense skulle have pudset og malet soklen på sin ejendom. Det gav rigtig god læring for eleverne på¨TAMU Odenses Byggeuddannelsen og en glad kunde. De relationer der skabes i gennem arbejdet er hovedårsagen til, at 90 % af de færdiguddannede elever kommer i arbejde eller videreuddannelse også i et skørt år som 2020.