
En hel uddannelse i TAMU tager minimum 34 uger, og gennemsnitligt ca. 1 år, da den er individuelt tilrettelagt. Den består af praktisk arbejde og ikke så meget teori.
Hos os lærer du gennem praktisk arbejde. Det kan f.eks. være på en byggeplads, i landbrug, service, kundepleje eller på værksteder. På den måde ligner uddannelsen på TAMU den hverdag, du vil møde på arbejdsmarkedet.
Kompetenceafklaring, varighed: 20 arbejdsdage
-
Her finder vi sammen ud af om TAMU er en uddannelse for dig. Her stifter du bekendtskab med vores uddannelsesretninger, hvor du får mulighed for at afprøve 3-2 områder, før vi sammen laver et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb for dig, inden for dit valgte uddannelsesområde.
Du vil i kompetencen starte op med en individuel plan, i forhold til mødetid og arbejdsopgaver.
Prøvetid, varighed: 30 arbejdsdage
- I prøvetiden starter du på dit valgte uddannelsesområde. Det er også her at du påbegynder dine AMU-kurser, via det praktiske arbejde på vores produktionsværksteder. På de fleste områder er arbejdstiden 7:30-15, men kan til tider være tilrettelagt inden for tidsrummet 7:30-19:00, afhængigt af uddannelsesområde og den specifikke arbejdsopgave.
Dog overstiger arbejdstiden ikke 37 timer samlet om ugen.
Første brancheperiode, varighed: 50 dage
- Her specialiserer du dig inden for den uddannelse, du har valgt. I slutningen af første branche, lægger vi en handlingsplan, så du ved, hvilke sociale og faglige kvalifikationer du skal have fokus på i sidste del af uddannelsen; anden brancheperiode.
Anden brancheperiode, varighed: 50 dage
- Her arbejder du videre, efter målene i din handlingsplan. I sidste del af anden branche, arbejdes der målrettet mod dine jobmuligheder, i forhold til jobgarantien efter endt uddannelse.
Udslusning, varighed: op til 20 dage
- I udslusningen, er du aktivt jobsøgende, sideløbende med arbejdet som færdiguddannet i TAMU. Du får naturligvis hjælp til din jobsøgning.
Du vil i udslusningsperioden arbejde som uddannet elev i TAMU, sideløbende med at du søger job og går til jobsamtaler.