Hvad er TAMU?

TAMU er et jobrettet uddannelsesforløb med jobgaranti, for dig som er 18-30 år og ikke er i arbejde eller under uddannelse. En TAMU-uddannelse varer minimum 34 uger, og gennemsnitligt 1 år, da den er individuelt tilrettelagt. Uddannelsen er god for dig, der hellere vil være i gang med praktisk arbejde end at sidde i et klasselokale.

I løbet af uddannelsen lærer du at begå dig på arbejdsmarkedet. Du deltager hver dag i produktion og serviceydelser. Dermed lærer du i praksis at indgå på en arbejdsplads. Når du har gennemført uddannelsen, får du et uddannelsesbevis, der beskriver de kompetencer, du har opnået. Du er derefter klar til at blive ansat i en virksomhed eller starte på en videregående uddannelse, f.eks. i ny mesterlære.

TAMU Aalborg Metal Værksted Instruktion Tegning Fra metalindustriuddannelsen på TAMU-centret i Aalborg